Leje af ladeboks til elbil betyder, at man betaler en løbende ydelse for at bruge en boks uden selv at eje den. Ved køb betaler man for at overtage ejerskabet; hvordan købsprisen skal betales, afhænger af aftalen. De to modeller kan godt ende med at koste det samme, men de fordeler udgiften forskelligt over tid. Derfor er det ikke prisen den første måned, der afgør valget, men de samlede udgifter i den periode, man forventer at bruge boksen.
Leje eller køb: hvad betaler man egentlig for?
Før man sammenligner aftaler, må man afklare, om hjemmeladning passer til hverdagen. Er man endnu ikke afklaret om hjemmeladning, er fordelene ved en ladeboks derhjemme relevante at overveje først: Kan bilen stå til opladning, mens man er hjemme, og vil det mindske behovet for ture til offentlige ladestandere? Det behov er udgangspunktet for både leje og køb.
I sammenligningen skal man medtage prisen for selve boksen og installationen. Ved leje skal man kende et eventuelt startgebyr, den månedlige ydelse og bindingsperioden. Hvad der konkret indgår, skal fremgå af tilbuddet: Er installation med i prisen, og er der arbejde ud over det inkluderede, som skal betales særskilt?
Det er vigtigt ikke at blande selve boksen sammen med betalingen for strøm. Undersøg, om tilbuddet kræver et bestemt el- eller serviceabonnement. Hvis aftalerne har forskellige strømpriser eller obligatoriske betalinger, sammenligner man ikke længere kun to bokse, men to samlede pakker. Så må man beregne udgiften ved samme forventede strømforbrug i begge løsninger, før man kan udpege den billigste.
Hvornår krydser udgifterne hinanden?
Et tænkt eksempel gør afvejningen konkret. Priserne er opfundet til illustration og siger intet om det aktuelle marked.
- Køb: 9.000 kr. for boks og installation som engangsudgift.
- Leje: 600 kr. i startgebyr og 200 kr. om måneden, installation inkluderet.
I eksemplet antages strømudgiften at være ens, og der er ingen yderligere løbende betaling ved køb. Lejen antages at kunne afsluttes ved brugsperiodens udløb uden ekstra betaling. Service, reparation, afmontering og gensalgsværdi er foreløbig holdt udenfor, så man kan se virkningen af priserne alene.
Den samlede lejeudgift efter et antal måneder er 600 kr. + 200 kr. × måneder. Skæringspunktet findes ved at sætte den lig købsprisen: (9.000 − 600) / 200 = 42 måneder. Efter 42 måneder har man altså betalt nøjagtigt det samme, 9.000 kr., i begge modeller. Det er en lighed, ikke en besparelse. Fra måned 43 er leje dyrere end køb, og forskellen vokser med 200 kr. om måneden under disse forudsætninger.
Den, der kun forventer at have brug for boksen i to år, betaler i eksemplet 600 + 200 × 24 = 5.400 kr. ved leje, hvilket er 3.600 kr. mindre end købsprisen. Leje har altså den laveste beregnede udgift ved en brugsperiode kortere end 42 måneder. Med andre priser flytter punktet sig, men metoden er den samme.
Har køb også en obligatorisk månedlig betaling, skal den med på købssiden. Med faste ydelser finder man da skæringspunktet ved at dividere forskellen mellem engangsudgifterne med forskellen mellem de månedlige udgifter. Metoden giver kun et fremtidigt skæringspunkt, hvis den dyrere start modsvares af en lavere løbende betaling. Ellers indhenter den løsning ikke den anden gennem tiden alene.
Regnestykket forudsætter, at priserne er opgjort på samme måde, eksempelvis begge inklusive moms. Står det ikke klart i tilbuddene, bør man få det bekræftet. En mulig gensalgsværdi må kun trækkes fra købsudgiften som en tydelig antagelse, ikke som en sikker indtægt.
Vilkår der kan vende regnestykket
Hvad sker der, hvis man flytter før skæringspunktet? Lejens lavere beregnede udgift på kort sigt hjælper kun, hvis aftalen faktisk kan afsluttes til den beregnede pris. Man må derfor kende både binding, opsigelsesvarsel og eventuelle udgifter ved aflevering eller afmontering. Betalinger efter fraflytning hører også med i sammenligningen.
En flytning afslutter heller ikke nødvendigvis brugen af en købt boks. Skal den indgå i planen for den næste bolig, må man få afklaret, om den kan genbruges dér, og hvad afmontering, transport og ny installation vil koste. Det er derfor den forventede brugsperiode, ikke blot tiden på den nuværende adresse, der er relevant.
Hvem betaler, hvis boksen svigter? Det kan ikke afgøres ud fra ejerskabet eller en garantis udløb alene. Man bør få afklaret, hvilke fejl og ydelser aftalen dækker, hvilke rettigheder der gælder, og hvilke udgifter man selv kan komme til at bære. Hvis service indgår i lejen, er spørgsmålet også, om den omfatter reparation, udskiftning og arbejdsløn. En højere ydelse kan være acceptabel, hvis den dækker noget, man ellers skulle betale særskilt.
Ved lejeaftalens ophør skal det desuden være klart, om boksen skal tilbageleveres, og hvem der betaler for det. Er der mulighed for overtagelse, skal overtagelsesprisen medregnes, hvis det er den løsning, man forventer at vælge.
Det afgørende kriterium: hvor længe skal boksen bruges?
Når de relevante betalinger er medregnet, kan man holde skæringspunktet op mod sin realistiske brugsperiode. Ligger perioden tæt på punktet, kan selv en mindre ekstraudgift ændre resultatet; her er uafklarede ophørs- eller servicevilkår afgørende at få prissat. Køb har først en dokumenterbar prisfordel, når den samlede udgift over den forventede periode er lavere for en løsning, der opfylder samme behov.