Fungerer det ikke på arbejdspladsen? Er du følelsesmæssigt i ubalance, og er dine ressourcer opbrugt, kan det være at du har en depression? Læs med her og bliv klogere på hvad du bør gøre.

Hvordan opstår en depression?

Alle kan få en depression. Årsagen til hvordan en depression opstår er dog ukendt. Når en depression opstår, sker der en masse fysiske ting i hjernen, hvor man blandt andet kan se stofskifte-ændringer. Særligt sker der en ændring i mængden af signalstoffer, som produceres i hjernen.

En depression kan komme snigende, uden du lægger mærke til det. Du ved dog bedst selv hvad der er årsag til den, rent følelsesmæssigt, så mærk godt efter – er dit arbejde årsagen, eller er det noget andet?

Symptomer på depression

  • Tristhed og nedtrykthed
  • Uro og rastløshed
  • Tilbagevendende spekulationer
  • Manglende glæde ved ting du normalt føler glæde ved
  • Koncentrations- og indlæringsbesvær
  • Ubeslutsomhed
  • Manglende energi
  • Nedsat appetit
  • Ændring i vægt
  • Søvnproblemer
  • Tanker om død
  • Selvmordstanker

Har du mistanke om, at du har en depression, bør du søge hjælp. Mange finder det pinligt, eller ser det som et nederlag at bede om hjælp i forbindelse med en depression – og det er ærgerligt.

En depression kan udvikle sig, så jo før du beder om hjælp, og får behandling, desto bedre er det. Dine chancer for hurtigt at komme ovenpå igen vil øges.

Få professionel hjælp

Det kan næsten ikke undgås at påvirke arbejdsevnen, hvis du har en depression. Du er følelsesmæssigt i ubalance, og dine arbejdsopgaver synes sikkert mere uoverskuelige og trættende. Motivationen er også forsvundet, og du føler dig mere træt.

Er du deprimeret er det rigtig svært at stå op om morgenen og komme ud ad døren. Særligt hvis det er arbejdet der har forårsaget depressionen. Det er meget typisk, at depressionen rammer hårdest om morgenen, hvilket sætter sit aftryk på resten af dagen.

Har du en depression og er den arbejdsrelateret, hvad end dit arbejde har forårsaget tilstanden, eller om det hæmmer din arbejdsevne, bør du søge hjælp hos en professionel psykolog. Klik her for yderligere information om terapiformer.

arbejdsglædeHvad kan du selv gøre?

Er du sygemeldt fra job grundet en depression, kan du gøre meget selv for at få det bedre. Først og fremmest er det vigtigt, at du siger det som det er, både til dig selv, folk der står dig nær og til din arbejdsplads når du vender tilbage.

Formuler dig klart og tydeligt men pas på dig selv og overskrid ikke dine egne grænser, idet du fortæller, hvordan du har det. Gør dig nogle overvejelser, om hvad du vil sige og hvordan du fortæller det, når du vender tilbage på job.

For at kunne gå mere konstruktivt til værks, er det vigtigt, at du lærer dine negative tankefælder at kende, så du reagerer mere rationelt, idet de opstår. Ligeledes bør du arbejde i at presse dig selv stille og roligt, hvor du samtidig respekterer, at du ikke kan lige så meget, som du plejer.